Rejsebetingelser for rejser til Isaberg
Rejsedeltagerens ansvar
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på aftalte tid og sted, kan ikke gøre krav gældende mod NetSki.
Er rejsedeltageren ikke dansk statsborger, bør denne af praktiske grunde søge oplysning om de krav, der stilles for rejsedeltagerens lands borgere for indrejse i det pågældende rejseland.
Arrangørens aflysning af en rejse
NetSki har ret til aflyse en rejse af følgende årsager:
- På grund af manglende tilslutninger
- Utilstrækkelige sneforhold
- På grund af force majeure eller force majeure lignende forhold, som NetSki ikke med passende omhyggelighed har kunnet forudse ved aftalens indgåelse, eller haft mulighed for at afværge. I så fald er NetSki forpligtet til omgående at underrette de tilmeldte rejsedeltagere.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer under en rejse skal fremsættes umiddelbart til den ansvarlige rejseleder. Undladelse heraf medfører tab af retten til senere erstatningskrav. Krav om erstatning skal, for at kunne tages i betragtning, skriftligt være NetSki i hænde senest 14 dage efter en rejses afslutning.
Glemte sager
Glemmer man noget enten på rejsemålet eller under transporten, er vi behjælpelige med at efterlyse og fremskaffe det efter hjemkomst.
Bestilling og betaling
Du kan bestille din rejse på telefon samt ved online bestilling på www.netski.dk. Efter bestilling modtager du dit rejsebevis pr. email eller med post.
På rejsebeviset fremgår dit bookingnummer, som altid er din reference ved senere henvendelse. Straks du modtager rejsebeviset bedes du kontrollere, at alle informationer stemmer overens med det bestilte.
Hele beløbet betales ved bestillingen af turen.
Rejsedeltagerens ændring
Rejsen kan ændres gratis frem til 24 timer inden afrejse.
Mellem 0 og 24 timer før afrejse koster en ændring 50% af rejsens pris.
Special-/tilbudsrejser ændres og refunderes ikke.
Efter afrejsetidspunktet kan en rejse hverken ændres eller refunderes.
Rejsedeltagerens annullering
Betalte rejser der annulleres mere end 24 timer inden afrejsetidspunkt refunderes rejsen pris.
Ved annullering mindre end 24 timer før afrejse refunderes 50% af rejsens fulde pris.
Hvis rejsen ikke annulleres inden afrejsetidspunktet, ydes der ingen refusion. Special-/tilbudsrejser ændres og refunderes ikke.
Efter afrejsetidspunktet kan en rejse hverken ændres eller refunderes.

Rejsebetingelser for skirejser til Østrig
Bestilling
Tilmelding kan foretages via Internettet eller telefonisk. I begge tilfælde er bestillingen bindende. Rejser på forespørgsel/request betragtes som faste reservationer og er ligeledes bindende.
Rejsebevis
Efter bestilling tilsendes et rejsebevis samtidig med to indbetalingskort, et til betaling af depositum og et til restbeløb. Ved bestilling senere end 28 dage inden afrejsen skal det fulde beløb betales ved bestilling. Ved modtagelse af dit rejsebevis, kontroller venligst, at alle oplysninger stemmer overens med de opgivne informationer.
Betaling
Depositum udgør 500,- kr. pr. person + evt. afbestillingsforsikring, og skal være indbetalt senest 5 dage efter bestillingen. Restbeløbet skal være NetSki i hænde senest 28 dage før afrejsen. NetSki er først forpligtet 1 uge efter modtagelsen af depositum. Overskrides fristen for betaling, betragtes rejsen som annulleret, dette fritager dog ikke kunden for betalingsforpligtelsen. Så snart NetSki har modtaget rejsens fulde beløb, fremsendes billetter, voucher samt afrejseinformationer.
Afbestillingsforsikring
På alle rejser kan der tegnes en afbestillings-forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring. Prisen udgør 6 % af rejsens pris, og kan kun bestilles i forbindelse med køb af rejsen.
Ansvar
Rejsedeltagere som møder for sent eller uden gyldigt pas vil ikke få nogen godtgørelse. Deltagerne er forpligtet til at følge de ordensregler, der gælder såvel i bus som på rejsemålet. Ikke danske statsborger, er selv forpligtet at søge oplysninger om de krav, der stilles for pågældende lands borgere ved indrejse i det/de pågældende rejselande.
Rejseforsikring
Rejsedeltageren må selv drage omsorg for den forsikringsmæssige beskyttelse, som anses for nødvendig, f.eks. ansvars- ulykkes- og rejsegodsforsikring m.v. Rejsebureauet påtager sig intet ansvar for skade på personer, for bortkommet, stjålne eller beskadigede ejendele eller bagage. Forsikring kan tegnes gennem NetSki.
Hvad er inkluderet
Programprisen er pr. person og inkluderer de i programmet nævnte ydelser. Kvaliteten af den lejede feriebolig/hotelværelse kan variere indenfor samme kategori, men ingen får dårligere standard end det bestilte. NetSki accepterer ikke reklamationer over uensartet standard.Benyttelse af diverse faciliteter på feriestedet indgår ikke altid i rejsens pris. Se beskrivelsen i programmet. Deltageren har kun ret til de ydelser, der fremgår af deltagerbeviset. Evt. ekstra udgifter afregnes direkte med receptionen inden hjemrejsen.
Bagage
Ved afrejsen bedes rejsedeltageren selv sørge for at bagagen kommer med bussen. Skadet eller mistet bagage erstattes ikke. Erstatningskrav må rettes til eget forsikringsselskab.
Glemte sager
Der kan rettes henvendelse til NetSki vedr. glemte effekter. Dette skal makimalt ske senest 14 dage efter hjemkomsten. Ved efterlysning på feriestedet betales et gebyr på 50,- kr.
Grupperejser
Er I mere en 15 rejsende, kontakt venligst vores sælger pr. telefon.
Afbestilling
Afbestilling tidligere end 28 dage før afrejsenEkspeditionsgebyr på kr. 500,- pr. person (svarende til depositum) samt evt. afbestillingsforsikring. Afbestilling senere end 28 dage før afrejsen. Ekspeditionsgebyr på 50 % af den totale pris, samt evt. afbestillingsforsikring. Afbestilling mindre end 48 timer før afrejsen. Rejsens fulde beløb er tabt.
Aflysning eller ændring
NetSki forbeholder sig ret til at annullere rejsen af følgende årsager: Katastrofe, uroligheder, strejker, krigshandlinger o.lign. Driftsforstyrrelser med busser, der må give forsinkelse og lign, der gør at gæster ikke kommer til rejsemål som planlagt, henregnes under »force majeure«.
Forbehold
Skulle der mod forventning indtræffe prisstigninger, som betyder ændring i rejsens pris, forbeholder NetSki sig ret til, uanset tidspunkt for bestilling, indbetaling af depositum/restbeløb at ændre rejsens pris, såfremt dette skyldes nye eller forhøjede skatter, afgifter, valutakurser eller andre udefra kommende omstændigheder, som NetSki ikke er herre over. Kunder, som vil blive berørt af ovenstående omstændigheder, vil blive underrettet herom senest 20 dage før den planlagte afrejse. Kunden har ret til at afbestille rejsen, hvis forhøjelsen er over 10% af rejsens pris, og vil derved få det indbetalte beløb refunderet. NetSki kan som arrangør ikke drages til ansvar for evt. ændringer i form af brud på kontrakter, der er indgået mellem NetSki og hotel og/eller transport firma. Alle oplysninger og beskrivelser er udarbejdet efter bedste overbevisning, men dog uden ansvar for arrangøren. Priserne er udregnet efter kurser pr. 1.maj 2007.
Reklamationer
Eventuelle mangler på hotellet, bedes rettet til receptionen, rejseleder eller kontoret i Danmark - straks efter ankomsten eller manglens opståen. Såfremt reklamationen ikke er noteret på rejsemålet, af stedkendte rejseledere, kan der ved ankomst ikke gøres krav på mangler, der kunne være udbedret på rejsemål. Krav om erstatning kun komme i betragtning ved skriftlig henvendelse. Dette skal ske senest 14 dage efter hjemkomsten. Uenighed mellem NetSki og den rejsende vedrørende mangler ved rejsen, kan indbringes for Rejse Ankenævnet. Ethvert krav mod bureauet skal reguleres efter dansk ret. Værneting for søgsmål: Sø- og Handelsretten, København. Bureauet tager forbehold for trykfejl samt eventuelle ændringer