Har du din rejseforsikring i orden?
1. januar 2008 træder nye regler i kraft, og du er ikke længere sikret med det gule sygesikringsbevis (rejsesygesikringen).
Du kan stadig få lægehjælp, men hjemtransport er ikke dækket.
Når du rejser med NetSki kan du bestille en særdeles fordelagtig årsrejseforsikring gennem Europæiske Rejseforsikring for kun 179 kr.
Hvis du allerede har en rejseforsikring, behøver du ikke at bestille - du sender os blot information om forsikringsselskab og policenummer. På denne måde sikrer du dig, at vi kan give dig den bedst mulige hjælp på skisportstedet, hvis uheldet skulle være ude.

Du er sikret med Europæiske
Sygdom
Europæiske betaler dine udgifter til lægebesøg, medicin og hospitalsophold, når skaden ikke er omfattet af den offentlige rejsesygesikring.
Hjemtransport
Kommer du til skade eller bliver syg under din rejse i Europa, dækker Europæiske din transport hjem til Danmark.
Ødelagt ferie
Som noget nyt giver dækningen Ødelagt ferie økonomisk kompensation for de feriedage, der bliver ødelagt ved akut sygdom, knoglebrud, forstuvninger og knæskader. Skader opstået under skiløb er ikke dækket. Husk derfor at købe tillægget Ski og anden sport, hvis du skal på skiferie.
Hjemkaldelse
Hvis nogen i din nærmeste familie bliver livstruende syge eller dør, betaler Euopæiske omkostningerne til din hjemrejse og arrangerer alt det praktiske.

Priser
| |
Individuel |
Familie |
| Årsrejseforsikring |
179,- |
429,- |
| |
|
|
| Tillæg |
|
|
| Bagage |
98,- |
204,- |
| Ulykke |
100,- |
209,- |
| Ski og anden sport |
98,- |
249,- |

Mulige tilvalg
Bagage og ulykke
Bagage tillægget dækker al form for tyveri, og hvis din bagage bliver ødelagt på rejsen. Ulykke tillægget dækker personskade, tandskade og dødsfald.
Ski og anden sport
Tillægget giver økonomisk kompensation for de dage, du ikke kan stå på ski pga. akut sygdom eller tilskadekomst, og desuden får du dækket dine udgifter til lejet udstyr og planlagte aktiviteter, som du derfor ikke får brugt. Det dækker også leje af sportsudstyr, hvis dit eget ikke er kommet frem.